Den magiske blomsterbuket

En eftermiddag i det sene efterår, sad Simone og jeg i køkkenet her på Richtersvej. Vi så tilbage på året der var gået indtil videre.

“Ja, nu er det vist slut med flotte blomsterbuketter fra naturen”.

Det kunne vi, med en smule tristhed, nemt blive enige om. Udenfor glimtede sollyset i nøgne trætoppe.

Imellem os, på køkkenbordet, stod en vase med asters som jeg lige havde hentet i REMA 1000. Blomsterne kan selvfølgelig ikke gøre for, at de er dyrket på en kunstig måde. De havde en lidt unaturlig duft.

“Hvor er det skønt, at vi overhovedet har nogen blomster. Tænk at være sådan en smuk blomst med lilla blade, og se den fine grønne knap. Vi må være taknemmelige!”

Sagde Simone, som altid får det sidste ord, hvis jeg bliver antydningsvis negativ.

Næste morgen vågnede jeg efter en mystisk drøm. Jeg var lettet over at havde drømt noget smukt, og mit humør var fredeligt. Drømmen var således: Vasen med asters stod på køkkenbordet. Jeg gik hen til den og stak hovedet ned i blomsterne. Med ét, kunne jeg se i alle retninger, som om de grønne knapper midt i blomsterne var mine øjne. Jeg kunne se rundt om hjørner, igennem låger og vægge. Døren åbnede sig af sig selv, og hvorhen mit blik end faldt, bøjede fladerne sig så jeg kunne se bagom. Udenfor var det efterår, og jeg kunne stikke hovedet ud af vinduet uden at åbne det.

Jeg har prøvet at gengive drømmen så godt jeg kan. Her er det udstillet i Galleri Gallos udstillingsvindue.